Sejl

Sejlmajer Hansens

Traditionelle Sejl

Sejl

Et væsentligt formål ved vores arbejde er, at bevare og endda genskabe det gamle sejlmagerhåndværk i en meget traditionell forstand. Samtidig vil vi også gerne udbrede kendskabet til de udfordringer og muligheder som faget rummer.


Det er med en vis bekymring jeg ser at sejlmagerhåndværket og ligeså riggerarbejdet gennemgår en løbende udvikling og forandering. Selvfølgelig er udvikling for så vidt godt og nødvendigt. Men hvis drivkraften er øget prispres fra udlandet, med en deraf følgende tendens til at gå på kompromis med kvaliteten, er sagen en anden. Oftest gør konkurrencesituationen det tilsyneladende simpelthen nødvendigt at finde hurtigere og billigere løsninger. Mange gange står det dog desværre ikke mål med de bevaringskrav vi samtidig ønsker at stille for vores flåde af historiske og bevaringsværdige skibe.

SØRLANDETS nye fok hænger i gordingerne, klar til at blive slået under.


Hent her Skibsbevaringsfondens anbefalinger for traditionelle sejl

Kontakt os for mere information:

Materialer

Idag kan man vælge mellem mange forskellige materialer, alt efter formål og smag. Det kan dog være en stor udfordring at vælge rigtigt. Nye materialer har nye egenskaber på godt og ondt, og uden behørig kendskab til disse egenskaber risikerer man, at den første glæde bliver til skuffelse efter et år eller to.


Moderne kunstfiber eller blandingsprodukter strækker sig anderledes (eller næsten ikke) end den hampedug, som var det universelle valg før itiden. Mens det nok er en stor fordel betyder det dog også, at gamle ”opskrifter” for den rigtige bug, gilling, osv.ikke kan bruges uden varsom tilpasning.

Naturfiberdug

Hampedug strakte sig ca. 7 procent. Det kan faktisk ikke fåes længere idag. De naturfiber der er tilgængelige er hør, bomuld eller uld, hver med sine egne egenskaber. Hørdug strækker sig mindre end hampedug, men det kan være svært at finde dug i god kvalitet. (Ved nærmere undersøgelse viser det sig at det kan trække sig sammen med op til 8 procent, for så derefter at strække sig ca. 5 procent igen. Såmed kan det blive særdeles spændende, om man kan ramme helt de ønskede længder og dimensioner.) Bomuld strækker sig 3 procent, hvis det er af en god kvalitet. Uld har helt sit eget liv, meget afhængig af væveren og væveteknikken. Her kan det ikke nytte at være alt for detailfikseret i sine forventninger.

Kunstfiberdug

DURADON er for mig det foretrukne materiale at bruge for de flest typer traditionelle sejl. Dens egenskaber kommer ret tæt til dem for hampedug, både teknisk og i udseende. Det er forholdsvis let, og let at arbejde med til vejrs. Det er slidstærk og holder i mange år. Det er lidt mindre følsom for UV påvirkning end nogle andre kunstfiberprodukter. Det strækker sig ca. 2 til 3 procent.


CLIPPER CANVAS er meget populær, ikke mindst fordi det er meget formstabil. Det strækker sig stort set ikke. Hvis man ønsker meget flade sejl med et nogenlunde traditionelt udseende kan det være det helt rigtige valg. Som de fleste kunstfiberduge bliver det nedbrudt af UV stråling, det kan ske i løbet af få år. Dugen er mere krævende at arbejde med for dæksbesætningen, fordi det er mere stiv og glat.

Share by: