Helle overtog det gamle sejlmageri i 2011 med et hovedformål, at bevare, formidle og videregive kundskaben. Der stilles høje krav til sejl for traditionelle sejlfartøj, krav som ikke alene handler om holdbarhed, formstabilitet og udseende. Det håndbårne kulturarv skal bevares ligesom skibene.
Helles erfaring med klassiske skibe rækker langt tilbage.
Helle startede sin karriere i sejlskibe som elev på “Georg Stage” i 1982.
Siden har hun sejlet på en række kendte skoleskibe, som “Sørlandet” og “Statsraad Lehmkuhl”, på skonnerter og, så sandeligt også på almindelige handelsskibe.
Helle tog sin skibsførereksamen i 1990.
Samtidigt har Helle også været medarbejder og medejer i fa. ITSTAR, sammen med faren Børge Barner Jespersen, og har dermed haft en enestående mulighed for at erhverve sig indgående kendskab til de mange finurlige detailer og hemmeligheder i sejlskibsrigge, store som små.
Sejlmager Andreas Hansen startede sin forretning i Herluf Trolles Gade i 1935, efter at have været i lære hos J.S.V.Weilbach i Helsingør.
Niels Hansen (som ikke var i familien med den gamle mester) begyndte sin læretid hos Andreas Hansen i 1956 og overtog forretningen i 1960. I et halvt århundrede syede og leverede han sejl til skibsejere i hele Danmark og i Norden. Mange af disse sejl drev traditionelle og historiske skibe som Vikingeskibene i Roskilde, skoleskibet “Georg Stage” og mange andre.
Siden 2005 har Helle Barner Jespersen arbejdet sammen med Niels og i begyndelsen af 2011 overtog hun selv forretningen med de seks symaskiner og al det afprøvede håndværktøj der skal til for at forvandle en rulle dug til et effektivt fremdriftsmiddel for en kvase eller en skonnert eller en fuldrigger.
Telefon
Addresse
All rights reserved Sejlmager Hansens Eftf. Aps. 2022